Landed Cost
For mange virksomheder udgør fragt, told og skatter en væsentlig del af indkøbsomkostningerne. Derfor er det vigtigt, at disse udgifter også bliver en del af lagerværdien – uden at det kræver manuelle beregninger.
Med Tracelinks nye feature Landed Cost kan du fordele fragt- og toldomkostninger på dine varer. Fordelingen sker efter faste principper, som du selv vælger – vægt, værdi, rumfang eller antal – og sikrer dermed en ensartet og korrekt opgørelse af lagerværdien. Det betyder, at du sparer tid, får mere præcise tal og kan fokusere på din forretning i stedet for manuelle opgørelser.
Hvordan opstår behovet?
Fragt og told/skat udgør for nogle virksomheder en del af indkøbet. Derfor opstår der et behov for, at fragt, told og skat kan fordeles ud på varerne og dermed belaste lagerværdien.
Hvad er udfordringen?
Det er en udfordring manuelt at skulle fordele omkostningerne - uden hver gang at skulle beregne hver enkelt varelinje.
Hvad er løsningen?
Løsningen er, at vi i Tracelink har lanceret en funktion, så fragt, told, og skat kan fordeles på varerne. Det betyder rent praktisk, at du får to ekstra knapper på dine indkøbslinjer, hvor du kan taste fragt og told/skat ind. Tracelink vil derefter automatisk fordele omkostningerne på indkøbslinjerne, så det kommer med på lagerværdien.
Vær opmærksom på, at det er vigtigt at afklare med jeres revisor, hvordan funktionen passer ind i jeres økonomiprocesser i e-conomic, inden I tager Landed Cost i brug.
Når modulet er sat op, kan du følge fremgangsmåden i nedenstående vejledning.
September 2025
Kontakt os
Vil du høre mere om Landed Cost, eller ønsker du at få funktionen aktiveret, kan du kontakte Tracelink Support eller jeres implementeringskonsulent.