--> Tracelinks persondatapolitik (2022)
 

Privatlivspolitik

Tracelink ApS' privatlivspolitik vedrører oplysninger på www.tracelink.dk.

Formål

Med Tracelinks privatlivspolitik er formålet at forklare, hvorfor vi indsamler data, og hvordan vi indsamler, anvender og beskytter brugernes personoplysninger. Vi ønsker at behandle personlige oplysninger angivet på tracelink.dk med største fortrolighed. Vi er opmærksomme på det behov, der er for på hensigtsmæssig og forsvarlig vis at beskytte og behandle de personlige data, vi modtager.

Som udgangspunkt kan du tilgå information på hjemmesiden uden at oplyse, hvem du er eller videregive personlige data.

Hvilke personoplysninger indsamler Tracelink?

Tracelink indsamler og behandler kun de mest nødvendige informationer, der bruges til at identificere dig. De typer oplysninger vi behandler, kan være:

  • Almindelige personoplysninger såsom navn, adresse, telefon nr. og e-mail.
  • Bruger- og webtrafikoplysninger såsom brugernavn og IP-adresse.
  • Indhold, du oploader eller leverer til Tracelink, når du sender os mails eller chatter med os.
  • CVR nummer til at identificere din virksomhed.

Mængden af oplysninger vi indsamler afhænger af, hvordan vi har brug for at identificere dig; f.eks. om du oprettes som bruger af systemet, tilmelder dig nyhedsbrev/webinar eller søger en jobstilling. Brugeren er ansvarlig for at sikre, at de angivne oplysninger er korrekte.

Tracelink har ingen intention om behandle personfølsomme oplysninger om dig.

Ønsker du at få oplyst hvilke informationer, Tracelink har registreret om dig på tracelink.dk, er du velkommen til at tage kontakt på info@tracelink.dk.

Hvordan indsamler Tracelink personoplysninger?

Oplysninger vi indsamler direkte fra dig

Vi indsamler og behandler oplysninger, som du giver os direkte, når du interagerer og bruger vores websider; f.eks. i forbindelse med, at du tilmelder dig et webinar, nyhedsbrevet eller andre kontaktformularer.

Når du indgår en abonnementsaftale med os, indsamler vi oplysninger, du selv giver os. Oplysningerne anvendes til at oprette din konto og administrere dine brugere.


Oplysninger vi indsamler automatisk

Ud over de oplysninger, som du selv indtaster, anvender hjemmesiden cookies. Dels anvender Tracelink et minimum af cookies til sikring af teknisk funktionalitet i vores software - dvs. at få brugerens interaktion med vores software til at fungere optimalt - og dels anvender vi cookies, når du intereager med vores hjemmeside for at indsamle brugsdata. Dit valg af cookies gemmes på vores hjemmeside i 7 dage og kan ændres til hver en tid.


Tredjepart med adgang til cookies

Tracelink anvender cookies fra Google Analytics og Hotjar på hjemmesiden til at indsamle oplysninger til statistik over generelle brugsmønstre og bevægelser; såsom antal besøgende, hvilke sider der bliver besøgt, og hvilke enheder brugerne benytter. Dataene anvendes løbende til at optimere vores hjemmeside, så du får den bedst mulige oplevelse på siden.

Juridisk grundlag

Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af en juridisk bindende aftale med dig. Det vil typisk være, når du søger en stilling i Tracelink eller indgår en abonnementsaftale.

Derudover behandler vi også dine data baseret på dit samtykke. Når du skriver dig op til nyhedsbrevet, giver du samtykke til, at vi må sende dig e-mails. Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at afmelde dig nyhedsbrevet.

Abonnementsaftale

For at indgå en abonnementsaftale med Tracelink, har vi brug for adgang til en række oplysninger til at identificere dig og din virksomhed, såsom:

  • CVR nummer til oprettelse af firmaet i Tracelink.
  • Simple personoplysninger som navn, e-mail, telefonnummer, adresse m.m.

Når du har indgået og accepteret abonnementsvilkårene, giver du tilladelse til, at vores medarbejdere må behandle de data, du taster ind eller uploader til systemet. Det vil f.eks. have betydning for, hvilke moduler m.m. der skal konfigureres i systemet, så du opnår den bedste brugeroplevelse med systemets funktionalitet. Vores medarbejdere har brug for adgang til dit indhold for at kunne servicere og hjælpe dig med opsætning, anvendelse, tilpasning osv. Det gælder bl.a.:

  • Det indhold du taster direkte i Tracelink, uploader til Tracelink (såsom billeder og dokumenter) eller importerer fra andre systemer.

Persondatapolitikken gælder, når du interagerer med Tracelink, og vi dermed behandler dine oplysninger i forbindelse med f.eks.:

  • Oprettelse af ordrer, indkøbslister og arbejdsprocesser.
  • Levering af tilbud og sagsbehandlinger.
  • Forbedring og udvikling af funktionalitet.
  • Forebyggelse mod sikkerhedstrusler.
  • I driften med supporten.
  • Håndtering af indhold til marketing og kommunikationsindsatser.

Sikkerhed

Tracelink bestræber sig på at sikre de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i Tracelink hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.

Hvordan deler vi dine oplysninger?

Tracelink har tavshedspligt om alle informationer, vi måtte komme i besiddelse af om dig, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre dette sker efter accept fra dig.


Integration til andre systemer

Tracelink kan dele dine oplysninger med vores samarbejdspartnere, såfremt det beror sig på en anmodning efter dit eget initiativ. Ved integration til andre systemer giver du Tracelink tilladelse til at dele oplysninger med den pågældende partner.


Tredjemand og myndigheder

Tracelink kan i ganske særlige tilfælde, hvor det efter Tracelinks vurdering skønnes forsvarligt og rimeligt, give tredjemand og myndigheder adgang til dine data; dog kun i overensstemmelse med den relevante databeskyttelseslovgivning, i forbindelse med dom, myndighedskrav, konkurs, dødsfald eller lignende.

Hvor længe opbevarer vi dine data?

Tracelink gemmer dine data i systemet, så længe det er nødvendigt for at udføre vores kontraktlige forpligtelser.

Tracelink forbeholder sig retten til at slette dine data 90 dage efter abonnementets ophør uanset årsagen hertil, og Tracelink har ingen forpligtelser til at opbevare data efter dette tidspunkt.

Tracelink er berettiget til at opbevare dine data efter ophør med henblik på at anvende disse i anonymiseret form til statistik og analyse af tjenesten, medmindre andet er aftalt med dig.

Informationer leveret via jobansøgninger og rekruttering opbevares som regel i op til 6 måneder, hvorefter de vil blive slettet - medmindre andet skulle være aftalt med dig.

Rettigheder

Har du indgået en abonnementsaftale med Tracelink, har du ret til at få adgang til de personoplysninger, der står registreret på tracelink.dk ved anmodning herom. Af sikkerhedsmæssige årsager forbeholder vi os retten til at bede om en form for dokumentation på en tilladelse fra din administrator.

Du kan rette din henvendelse til info@tracelink.dk.

Du har naturligvis altid ret til at ændre i din cookiepolitik eller valg af tilmelding til nyhedsbrevet.

Tracelink forbeholder sig retten til at sende dig nyhedsbreve og andre mails med relevant info ang. Tracelink, når du indgår en abonnementsaftale. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet.


Sidst opdateret: 30-10-2024