Salgskonsulent med fokus på direkte salg og partnerskaber
Om os
Tracelink er et dansk-udviklet cloudbaseret softwaresystem til produktionsstyring, tidsregistrering, lagerstyring, kvalitetssikring og planlægning for små og mellemstore virksomheder. Vores modulopbyggede platform hjælper virksomhederne med at samle workflow, skabe overblik og effektivisere processer – fra ordre og lager til produktion og faktura. Vi har i dag flere hundrede kunder, en stigende efterspørgsel og ønsker nu at sætte endnu mere fokus på vækst gennem både direkte salg og strategiske partnerskaber.
Din rolle
Som Salgskonsulent med partnerskabsansvar bliver du en nøgleressource i vores vækststrategi. Du vil blandt andet skulle:
- Drive aktivt salg til nye kunder gennem opsøgende kontakt, demoer og tilbud.
- Udvikle og pleje partnerskaber med rådgivere, integrationspartnere og samarbejdspartnere, der kan udvide vores salgskanal.
- Identificere nye forretningsmuligheder og prospekter i målgruppen.
- Deltage i salgsstrategi- og planlægningsmøder.
- Følge op på leads og vedligeholde vores salgspipeline.
Du vil være med til at forme og effektivisere partnersalgsdelen, samtidig med at du sikrer, at Tracelink vokser.
Dine vigtigste opgaver
Dine vigtigste arbejdsopgaver vil involvere:
- Salgsmøder og demoer – primært online, men nu og da også fysisk
- Opbygning af partnerprogram og struktur for samarbejdsaftaler
- Forhandling af aftaler og kommercielle vilkår
- Koordinering med Tracelinks marketingsansvarlige om kampagner, events og andre former for leadgenerering
- Kunde- og partnerpleje gennem hele salgsprocessen
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med B2B-salg (helst software, tekniske løsninger eller ERP/WMS/MRP)
- Du har kendskab til systemer som e-conomic, C5, Navision, Business Central el.lign.
- Er god til at opbygge relationer og har kommerciel forståelse
- Arbejder struktureret, målrettet og trives med ansvar
- Kan tale både direkte salg og langsigtede partnerskaber
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
- Er selvstændig, initiativrig og proaktiv
Vi tilbyder
- En central rolle i et mindre dansk IT-selskab med ambitiøse vækstmål
- Afvekslende hverdag med salgs- og forretningsudvikling
- God løn med performance-bonus
- Fleksible arbejdsvilkår
- Et engageret, uformelt og fagligt stærkt team
- Altid friske rundstykker om fredagen
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV på job@tracelink.dk med emnet "Salgskonsulent med partnerskabsfokus".
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til Peter Dreyer på 21457783 eller pd@tracelink.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!